Kulturer hævder ofte, at de kun forbyder det unaturlige. Men set fra et biologisk perspektiv er der ikke noget, som er unaturligt. Alt, hvad der er muligt, er pr. definition også naturligt. En virkelig unaturlig adfærd, som strider mod naturens love, kan simpelt hen ikke eksistere, så der er ingen grund til at forbyde den. Ingen kultur har nogen sinde bekymret sig om at forbyde mænd at lave fotosyntese, kvinder at løbe hurtigere end lysets hastighed eller negativt ladede elektroner at blive tiltrukket af hinanden.