da

Yuval Noah Harari

  • Erik Johansen Jappeцитируетв прошлом году
    Kulturer hævder ofte, at de kun forbyder det unaturlige. Men set fra et biologisk perspektiv er der ikke noget, som er unaturligt. Alt, hvad der er muligt, er pr. definition også naturligt. En virkelig unaturlig adfærd, som strider mod naturens love, kan simpelt hen ikke eksistere, så der er ingen grund til at forbyde den. Ingen kultur har nogen sinde bekymret sig om at forbyde mænd at lave fotosyntese, kvinder at løbe hurtigere end lysets hastighed eller negativt ladede elektroner at blive tiltrukket af hinanden.
  • Erik Johansen Jappeцитируетв прошлом году
    Monoteister har som oftest været langt mere fanatiske og missionerende end polyteister. En religion, der anderkender andre trosretningers legitimitet, antyder enten, at dens gud ikke er universets altdominerende magt, eller at den kun har modtaget en del af den universelle sandhed fra Gud. Eftersom monoteister normalt har troet, at de råder over hele budskabet fra den eneste sande Gud, har de følt sig tvunget til at nedgøre alle andre religioner. Igennem de seneste to tusind år har monoteister gentagne gange forsøgt at styrke deres sag ved brutalt at udrydde enhver form for konkurrence.
  • Erik Johansen Jappeцитируетв прошлом году
    Selv om liberal humanisme helliggør mennesker, benægter den ikke Guds eksistens, og den bygger rent faktisk på monoteistiske trossætninger. Den liberale tro på hvert individs frie og hellige natur er en direkte arv af den kristne tro på frie og evigt individuelle sjæle. Uden tilflugten til evige sjæle og en skabergud bliver det pinagtigt vanskeligt for liberale at forklare, hvad der er så specielt ved hvert enkelt sapiensindivid.
  • Erik Johansen Jappeцитируетв прошлом году
    Tragedien ved det industrielle landbrug er, at det omhyggeligt sørger for at opfylde dyrenes objektive behov, mens det forsømmer deres subjektive behov.
  • Erik Johansen Jappeцитируетв прошлом году
    Hvad vil menneskeheden ellers stræbe efter? Kan vi stille os tilfredse med det, vi allerede har opnået, holde hungersnød, epidemier og krig fra livet og beskytte den økologiske balance? Dette vil uden tvivl være det klogeste at gøre, men det er ret usandsynligt, at menneskeheden vil vælge denne kurs. Mennesker er sjældent tilfredse med det, de allerede har.
  • Erik Johansen Jappeцитируетв прошлом году
    Selv i dag lægger amerikanske præsidenter deres hånd på en bibel under edsaflæggelsen ved deres indsættelse. Tilsvarende er det i mange lande, heriblandt USA og Storbritannien, almindelig praksis, at vidner i retssager lægger deres hånd på en bibel, når de sværger at fortælle sandheden, hele sandheden og intet andet end sandheden. Det er ironisk, at de sværger at fortælle sandheden med hånden på en bog, der er fyldt med så mange fiktioner, myter og fejl.
  • Erik Johansen Jappeцитируетв прошлом году
    Den største videnskabelige opdagelse var opdagelsen af uvidenhed. Da mennesker først indså, hvor lidt de vidste om verden, havde de med ét en meget god grund til at søge ny viden, hvilket åbnede den videnskabelige vej til fremskridt.
  • Erik Johansen Jappeцитируетв прошлом году
    Vi giver os selv, vores chef, realkreditlånet, regeringen eller skolesystemet skylden for den situation, vi er havnet i. Men i virkeligheden er det ikke deres skyld. Det er den moderne pagt, som vi alle var været omfattet af siden den dag, vi blev født, som bærer skylden. I den førmoderne verden mindede folk om kontorfunktionærer i et socialistisk bureaukrati. De stemplede ind og ventede så på, at andre tog initiativet. I den moderne verden er det os mennesker, som styrer butikken. Det er derfor, vi har en følelse af at være under et konstant pres.
  • Erik Johansen Jappeцитируетв прошлом году
    Panda Dung-te for mig i en porcelænskop fra Mingdynastiet, ville jeg ikke have sat mere pris på den end på et billigt tebrev i et papbæger. Man kan ikke opleve noget, hvis man ikke har udviklet den nødvendige følsomhed, og man kan kun udvikle sin følsomhed ved at udsætte sig for en hel masse oplevelser og gøre sig en masse erfaringer.
  • Erik Johansen Jappeцитируетв прошлом году
    Mere end et århundrede efter, at Nietzsche erklærede Gud død, synes Gud at gøre comeback. Men det er en illusion. Gud er død – det tager blot et stykke tid at få fjernet liget. Radikal islam udgør ikke nogen alvorlig trussel mod den liberale pakke, for til trods for al deres glød og lidenskab forstår disse fanatikere ikke rigtig det 21. århundredes verden, og de har intet relevant at sige om de nye farer og muligheder, som nye teknologer skaber.
fb2epub
Перетащите файлы сюда, не более 5 за один раз