Maren Uthaug (f. 1972) er forfatter, tegneserieskaber og blogger. Tegner den daglige stribe til Politikens bagside. Har udgivet flere graphic novels fra samme univers som striben "Ting jeg gjorde". Debutromanen "Og sådan blev det" blev i 2014 nomineret til BogForums Debutantpris, og året efter udvalgt som en af de fem bøger, som blev uddelt til læsere landet over den 23. april på Verdens Bogdag. Maren Uthaug står bag den populære "Marens blog". Hendes bøger er oversat til bl.a. tysk, fransk, norsk og samisk.