Morten Pape

Du er smuk. Jeg kan godt lide din udstråling. Det har jeg kunne lige siden du trådte ind i klassen for første gang

Jeg har det ad helvede til når jeg gør hvad andre mennesker synes jeg skal gøre. Eller hvad jeg burde gøre. Når jeg ryger, slapper jeg af.”

Ellers bliver jeg kvalt, ellers ender jeg ensom og ulykkelig, fattig og stofafhængig. Ligesom nu. Jeg ved jeg vil væk, jeg ved jeg vil og kan mere end det her

Knap nok har jeg opdaget at jeg er blevet student, 18 år gammel, myndig og med kørekort, før det slår mig som en velfortjent lussing at jeg står tilbage uden nogen som helst form for plan eller fremtidsdrømme.

Jeg læser uddrag af manifester fra seriemordere og galninge, terrorister og anarkister for at kravle rundt inde i hjernecellerne på disse mennesker der lod hadet komme til udtryk frem for at lade sig brænde op af det.

Den samme dag finder jeg knappen til min egen fornuft.

Han skal have lov til at hade mig. Han skal føle han har ret. Hvis det er hans slags, hele dette holds slags, som jeg forråder og vender ryggen, så gør jeg det gerne

Fra den dag af ved jeg hvor jeg hører hjemme. Ingen steder.

Mindst af alt dér hvor jeg burde høre til

Sammen med Atto og Guled starter jeg en dansk-somalisk forening som gennem idrætstilbud og fritidsaktiviteter skal fjerne unge somaliere fra balladen på gaderne og i stedet få dem ind i foreningslivet.

Du er statisten der insisterer på at være med. Dét er dig