Samleren

en politiker i fjernsynet der snakker benene af en hest

en glorie over hovedet som krone over ansigtet hvis eneste

last er at det er født sløvere end den skarpeste kniv

Henført lå jeg over hende, fulde læber fuldt åbne, kyssede hendes mund. Uhm. Blidt gav hun mig i min mund kommenskagen varm og tygget. Sødlig masse hendes mund havde mumlet sødsur af hendes spyt. Glæde: jeg spiste den: glæde. Ungt liv, hendes læber som gav mig truttende. Bløde varme klæbrige vingummilæber. Blomster var hendes øjne, tag mig, villige øjne. Småsten faldt. Hun lå stille

Skærmet under bregner lo hun varmfoldet. Vildt lå jeg på hende, kyssede hende: øjne, hendes læber, hendes strakte hals dunkende, kvindebryster fyldige i blusen af batist, fede brystvorter rejste. Hed tungede jeg hende. Hun kyssede mig. Jeg blev kysset. Hengiven helt ruskede hun mit hår. Kyssede, hun kyssede mig.
Mig. Og mig nu

ikke særligt mange besøgende

sti ind til huset, men den er umulig at se

Buskadset omkring huset består af vækster med lange klæbrige grene og torne, der vikler sig som blækspruttearme

Kun fra vinduet ved Henriettes computer kan anes en stump himmel

Herefter følger edderkopper, mus og

myrer, som klistrer spind mellem møblerne og bygger reder og bo under gulvplankerne

Henriette er stor, lys og rund. Hun kan egentlig ikke lide at skrive og ville hellere gå rundt udenfor i