Siri Ranva Hjelm Jacobsen

Få set familien. Hun vidste godt, det var mig, der længtes. Jeg havde sagt det. »Jeg kan ikke engang udtale mit eget navn.« Så planlagde hun turen

Jeg ville spørge til festerne, julemiddagene, fødselsdagene, øjeblikket, om hun kendte det, hvor en tante, en fætter, vendte sig mod én og slog over i dansk, det øjeblik, hvor man blev gæst i sin egen familie, blodgæsten.
Fremmedheden går i arv

Det betød, at hun også kunne være i fare.