Dorthe Klyvø

Vi sidder på græsset tæt på pekantræet og betragter solen blive slugt af jorden.

Det er en smerteligt langsom proces.

Der er stille i lang tid, mens Jason kigger forskende på mig. Han er så sexet, at jeg indimellem er nødt til at forestille mig, at han sidder på toilet for at slippe tanken.

Åh fuck, jeg var gået af som en raket. Og ikke en af de mindre af slagsen. Nej, en af de der kæmpestore rumraketter. En fucking NASA-raket. En mission til Mars.