Francis Scott Key Fitzgerald med forfatternavnet F. Scott Fitzgerald var en amerikansk forfatter.
I 1920'erne var han med romaner som Den store Gatsby og sine noveller til forskellige tidsskrifter en af USA's mest succesrige forfattere; men da bunden i 1929 gik ud af den oppustede amerikanske økonomi, forsvandt en del af det økonomiske grundlag for hans succes. Hans alkoholisme og forskellige problemer i hans ægteskab besørgede resten.
Scott Fitzgerald fortsatte dog med at skrive, og de bedste af historierne fra de sidste år holder fint niveau med dem, han skrev i 20'erne.
Han var gift med Zelda Fitzgerald, hans livs store kærlighed og plageånd. Flere af hans romaner er baseret på deres forhold, der både virkede som inspiration, men samtidig også hæmmende.