Robert Galbraith

Fulbourne Street, og fik en underlig dobbelt følelse: Hans vage erindring om stedet, der utvivlsomt var svækket af hans bevidste forsøg på at glemme, lå som en bleg film hen over scenen foran hans blik. Bygningerne var lige så afrakkede, som han huskede dem – den hvide pudsekalk var smuldret væk

Hun havde ret.

Ikke alene var det møde, hun havde arrangeret uden Strikes vidende, berammet til at starte om en halv time, men hun var milevidt fra, hvor hun havde forventet at være klokken et, og fuldstændig ukendt med denne del af London.