Leif Davidsen

underholdning. Vejrudsigterne fik uendeligt med plads. Man

bremsede hårdt op. Vi sad i kø. Markerne var stadig dæ

Vi gik hen mod en af de mindre kirker med en stor brun dør. Der lå lidt sne på løgkuplerne, så det hele lignede et russisk postkort. Mor gjorde korsets tegn, da h

Jeg kunne ikke lade være med at grine. Tanken var latterlig, men Masja

Hun lød reelt bitt

ikke meget til ham fra Indien. At mor var fortvivlet og angst som bare fanden, er en underdrivelse

Hans engelsk var også godt, men mere accentfyldt end Lassens. Han havde blå øjne i et fyldigt ansigt med grove læber under en spids næse. Det var ikke noget grimt ansigt. Det havde karakter med den brede pande under det blonde hår, der også gik

fødevarebutikkerne, mens både mænd og kvinder stod tålmodigt foran en skotøjsforretning i en lang

Hvem er han, mit lam?« spurgte papa hende, da hun sad ved morgenbordet, og de drak deres te sammen begge i morgenkåber, sutsko og gamle trøjer. Det var deres faste ritual. Mama var

Jeg husker, frostånden stod ud af alles munde.