Dunder, Silke og Roselil begyndte at fortælle i munden på hinanden om den gamle Fedronnings død og om Bella Donnas ankomst, lige da de var parate til at vælge en ny dronning.
Mosekonen virrede langsomt med det store hoved. – Så, så, så, jeg kan ikke forstå, hvad I siger, når I taler alle sammen på een gang.
De tav alle tre stille, og det fik igen Mosekonen til at le. – Ja, nu siger I jo slet ikke noget! Men det gør ikke så meget, for alt det I fortæller, ved jeg allerede! Hun sænkede stemmen og lænede sig frem mod Roselil, Silke og Dunder. – Ved daggry var der et stort møde på den største af moseholmene. Jeg lå inde i sivene og lyttede, og I har helt ret i, at Bella Donna forsøger at blive dronning ved hjælp af insekterne.
– Vi vil ikke have den grønne spaghetti til dronning, spruttede Dunder. – Vi vil have en smuk, flot Damascenerfe!
– Men hvad hjælper det, at Bella Donna kan få insekterne til at støtte sig. Silke så eftertænksomt frem for sig med rynkede bryn. – Hun skal jo stadig vælges enstemmigt af både insekter, alfer og feer?
Roselil sagde ivrigt: – Ja, men blomsterne kan jo ikke klare sig uden insekterne. Hvis I ikke er der til at bestøve blomsterne, kan de ikke sætte frø.
Mosekonen nikkede fornøjet. – Du er en klog lille en! Det er lige netop det, der er planen. Så bliver alferne og feerne nødt til at stemme for Bella Donna.
– Men hvem er hun egentlig, spurgte Silke. – Der er ikke nogen af os, der nogensinde har set hende før.
