Purunge Felicita har længe været alene i verden og derfor kan hun ikke modstå Duchesse de Monreuils tilbud om et nyt liv. Det er et eventyr, der bliver til virkelighed - især da hun træffer den smukke Marques Alvaro. Hvordan kan Felicita vide, at hun skal være hovedperson i et lidenskabeligt hævntogt mod en af Portugals ældste og mest stolte familier?
Barbara Cartland (1901-2000) var en engelsk forfatter til romantiske romaner, der er blevet solgt i adskillige millioner eksemplarer. Cartland udgav sin første roman i 1922 og har skrevet i alt 723 bøger, der er blevet oversat til 36 forskellige sprog. På grund af sin effektivitet i sin forfattergerning, er hun nævnt i Guinness rekordbog for flest udgivne bøger i løbet af et enkelt år. Barbara Cartland blev i 1991 hædret af dronning Elizabeth II som Dame Commander of the order of the British Empire til ære for Cartlands sociale og politiske bidrag, foruden sit forfattervirke, i næsten 70 år.