En fortælling om et barn, der vokser op i 50’erne under megen turbulens og med en anelse om, at intet er, hvad det giver sig ud for at være - og at hun selv må finde ud af sandheden om sin herkomst. Lotte Tarp modtog i 1998 Jeanne og Henri Nathansens Mindelegat for "- det sku nødig hedde sig."
"En oprivende historie, fortalt i en nøgtern, lakonisk stil, der skaber en distance til de afgrundsdybe svigt forfatteren har oplevet som barn ... Man får åndenød af forfatterens skildring af opvæksten i 1950’ernes beklumrede småborgermiljø, hvor facaden skal opretholdes for enhver pris ... Bogen er båret af en beundringsværdig vilje til at nedrive den høje mur af fortielser, løgne, tavshed ... skrevet med den passion for sandheden, som et menneske kan have, når det er vokset op i løgnen. - Charlotte Jørgensen, Weekendavisen
"Lotte Tarp skriver med tungen lige i munden, så det snart er rystende og bevægende, ja hjerteskærende, snart grotesk morsomt ... en vigtig bog med et langt perspektiv ... Det er et uventet bidrag til vores erindringslitteratur." Hans Hertel, Politiken
"En beskrivelse af konsekvenserne af fortielsen. Men den er mere end det. Den er også beskrivelsen af en kvindes stædige kamp for at komme til bunds i sandheden om sit eget liv." - Hans Otto Jørgensen, Jyllands-Posten.
