Det er politiets erfaring, at man aldrig får det fulde og sande billede af, hvad der er foregået mellem de sammensvorne i en narkotikaforbrydelse, som har handlet om store penge om som har været nøje organiseret, og slet ikke hvis personer i rockermiljøet står bag. De involveredes forklaringer til politiet er aldrig samstemmende og meget ofte vælger de fleste tavsheden frem for risikoen for repressalier. Tilbage står de beviser og indicer, som politiet kan fremskaffe på baggrund af skygninger og observationer samt aflytning af de mistænktes telefoner. Men også de er meget vanskeligt at bygge en sag på, for oftest er det slet ikke de reelle bagmænd, som viser deres ansigt på gaden, og når de ikke snakker i kodesprog over mobiltelefon, så mødes de for at træffe aftaler under åben himmel uden mulighed for politiet at lytte med.
