Nattevagt er en ægteskabshistorie om to personer med vidt forskellige baggrunde og holdninger; om proletaren, kunstneren og anarkisten Jørgen Hallager og om den pæne pige fra det bedre borgerskab, Ursula, der begge søger at udvikle og frigøre den anden fra tidligere bindinger, men misforstår og taler forbi hinanden med tragisk udfald. Den komplekse, flertydige personskildring, hvor personerne skildres gennem deres syn på sig selv og omverdenen, minder om de store russiske forfattere som Tolstoj og Dostojevskij, som Pontoppidan satte højt. Og Nattevagt kan i plot og kompleksitet minde om Dostojevskijs højt berømmede fortælling: Den sagtmodige (Krotkaja).
"Pontoppidan har ... energi og indsigt til at leve sig ind i hver enkelt, så personen fremstår som gjort af kød og blod. Her er stemmen aldrig hånlig, den viger ikke tilbage, fordømmer ikke. Stoffet er så levende og bøjeligt som livet selv ... Pontoppidan er kvindeskildrer af højeste karat. Jeg tror ikke, at jeg kan finde andre i dansk litteratur, der er på højde med ham." – Ida Jessen