Kristiania, 1885. Julenat efterlades et barn i en kurv på trappen til familien Sommers hus. Et lille barn, som vil være til stor glæde – men også stor fortvivlelse – for familien.
På Christiania Theater modtager Harald Bech et manuskript, der vækker stor begejstring, mens forholdet mellem Oda og italieneren Vittore Rossi udvikler sig og bliver dybere end nogensinde før.
Hemmeligheder og løgne er ottende bog i Katrine Wessels debutserie om 1880’ernes teaterverden og bohemernes Kristiania, hvor moral og traditioner udforskes og udfordres og drømme kan blive til virkelighed. Det er en fortælling om unge mennesker på tærsklen til voksenlivet, som hver må brolægge sin egen skæbne, hvis de skal klare sig i en foranderlig verden.