Cykelrytter Mikkel Honoré flyttede til Italien i 2019 og blev halvt italiener. Han er italiensk gift, omgås og træner med de store italienske ryttere, nyder den italienske livsstil og optræder endda indimellem på italiensk fjernsyn som cykelekspert. Selvom Mikkel Honoré har forelsket sig i støvlelandet, har han stadigvæk begge ben på jorden, når det kommer til sit eget forhold til sin sport. I dette afsnit af 'Sejr' har vært Bastian Emil Goldschmidt besøg af Mikkel Honoré for at se tilbage på nogle af hans største præstationer på landevejen, mens Honoré forholder sig til livet som cykelrytter, og den konstante jagt efter nye resultater.
Vært: Bastian Emil Goldschmidt
Gæst: Mikkel Honoré
Klip: Andreas Lindinger Saxild
Redaktør: Andreas Lindinger Saxild
SEJR er et program af Bastian Emil Goldschmidt, som søger varig mening med de bedrifter og begivenheder som finder sted i cykelsportens verden. Gennem litteratur, reportager, tv-billeder og oplevelser fra vejkanten undersøges begreber som styrt, styrke, sejr og nederlag. Cykelsportens idealer nærmer sig livets inderste kerne: Hvorfor skal vi fortsætte når det gør ondt, hvordan laver vi modstand til fremdrift? Dette kommer lytteren tættere på i SEJR.
Bastian Emil Goldschmidt (f. 1992) har som forfatter til bestselleren "Fremad" (2021), og gennem sit arbejde som cykelekspert hos Eurosport, skribent, oplægsholder og oversættelsen af Curzio Malapartes 'Coppi og Bartali' (2017) vakt begejstring landet over.