Franciska er en exo-fiktion om en kompromisløs kvindes usædvanlige liv og kamp for at blive kunstner. Agnete Braad fortæller historien om en talentfuld ung kvinde, der i 1917 forlader sit velstillede barndomshjem i Åbenrå for at følge undervisning hos tidens dygtigste malere i de europæiske storbyer.


Den unge Franciska Clausen har ekstraordinær sans for farver og former og er med til at udvikle malerkunsten i den nye verden, der bryder frem i Europa i tiden efter første verdenskrig. I det toneangivende avantgardemiljø i Berlin, München og Paris må Franciska som de andre kvindelige kunstnere kæmpe hårdt for fodfæste og anerkendelse i et mandsdomineret kunstmiljø, hvor kvinderne skulle klippe sig korthårede og forblive barnløse for at blivetaget alvorligt.


Franciskas møde med den berømte franske maler Fernand Léger bliver skelsættende, og hun blomstrer i deres arbejdsfællesskab og kærlighedsforhold, men da familien ikke længere kan støtte hende økonomisk, bliver det en kamp at overleve. Franciska kan undvære mad og tøj men ikke sit arbejde i atelieret med farver, cirkler, kvadrater, linjer og cylindere.


I 1931 vender hun hjem til Danmark med impulser fra den europæiske avantgarde, men hun bliver mødt af total afvisning. Den danske kunstverden forstår slet ikke den radikale kvindes værker. Romanen er både en fortælling om en fandenivoldsk pige, der bliver kvinde og kunstner i en tid med et snævert kvindesyn, om det anti-borgerlige liv, om kærligheden som skabende fællesskab og om livet som kæmpende kunstner.
Эта аудиокнига сейчас недоступна
10:20:44
Правообладатель
Politikens Forlag
Издательства
Politikens Forlag, JP/Politikens Forlag
Рассказчик
Helene Egelund
Год выхода издания
2022
Уже прочитали? Что скажете?
👍👎
fb2epub
Перетащите файлы сюда, не более 5 за один раз