Ymerdrengen er meget kræsen. Det eneste, han spiser, er ymer og hans yndlingsfarve er ymerfarvet og han går altid kun i hvide kedeldragter. Hvis folk serverer lagkage, lasagne eller frikadeller for Ymerdrengen, er han ved at kaste op af væmmelse, så derfor har han altid en liter ymer med i tasken.
Så en dag møder han en sød pige med en meget smuk stemme. Ymerdrengen er betaget, men det er, som om hun griner af ham og hans kedeldragt og alt hans ymer. Derfor beslutter han sig for at blive lige som alle andre, der kan lide spaghetti med kødsovs og is med chokolade. Men det viser sig at være en stor fejl – og da det går op for Ymerdrengen, er for sent. Eller er det?
Historien om historien:
I 2014 debuterede Oliver som børnebogsforfatter med den anmelderroste og succesfulde roman "Elefantstenen".
"Ymerdrengen" er lige som "Elefantstenen" delvist inspireret af hans egen barndom.
Som barn var Oliver meget kræsen og levede stort set kun af ymer, samtidig med at han i en periode kun gik i kedeldragter, fordi hans mor mente, det var praktisk. Han havde blå til hverdagsbrug og en hvid til fest. Dette lettere beklædningstraumatiske barndomsminde kombineret med hans barndoms ekstreme kræsenhed er nu blevet til en historie om, at det måske alligevel ikke er så skidt at være lidt anderledes.
