Mands Himmerig (1927) er Pontoppidans sidste roman. Romanen giver et tidsbillede af årene op til og under starten af Første Verdenskrig. Den skildrer den kompromisløse og idealistiske redaktør Niels Thorsen, der gennem sine hudflettende artikler forsøger at bekæmpe den udbredte egoisme og materialisme, der hersker såvel i pressen som i det politiske liv. Forgæves opfordrer han til at bryde den magelige danske neutralitet og gå ind i krigen i kamp for idealerne frihed og lighed. Man fornemmer Pontoppidans sympati for den idealistiske og viljestærke Thorsen, men han skildrer også konsekvensen, når arbejde og idealer sættes over alt andet. I en indfølende skildring af forholdet mellem Thorsen og hans unge hustru viser han, hvorledes Thorsen sætter ægteskabet og kærligheden over styr, og hans ubøjelighed får fatale følger for både hans hustru og ham selv, og noget Mands Himmerig kommer der i dette tilfælde ikke ud af Mands Vilje.
"Henrik Pontoppidan rammer ud efter andre Forhold end Pressens, men hans Pisk har samme Retning, hvad enten det gælder litterære, politiske, selskabelige eller personlige Egenskaber – hans Snert svirrer svidende, æggende, hånende omkring alt, der er vegt, modløst, overfladisk, flæbende, beregnende, umandigt. Det er en ypperlig skrevet, højst underholdende og interessant Bog …" – Axel Broe, København, 1927