En dag kom børneværnet og fjernede dem alle sammen. Hvor de små kom hen, ved Magda ikke, men selv kommer hun til kvindeanstalten på Sprogø. Ursula lider i sin barndom voldsomt under sin fars sarkasme og følelseskulde. Hvad er det, der har gjort faren så tyrannisk? Og hvorfor er Sprogø sådan et følelsesladet ord i hendes barndomshjem. Måske findes svaret i de brune kasser, der står midt i stuen som en skulptur af pap.
"Romanen er velskrevet, letflydende og emmer af social indignation, men har stadig en dynamik, der gør, at man kun nødigt lægger den fra sig.
/Fyns Amts Avis
Skygger fra Sprogø er en velskrevet historie om et af de sorte kapitler i Danmarks åndssvageforsorg, og samtidig en overbevisende beretning, om hvad der sker i en familie, hvor sandheden ikke må komme frem.
/Jydske Vestkysten"