Hvad gør man, når ens hjem styrter i et jordfaldshul? Når man er Abby Thompson, kommer man sig hurtigt over det økonomiske og følelsesmæssige chok og begynder at lede efter et nyt hus.
Det er straks værre, at alle hendes brødre og veninder er i gang med at stifte familie. Abbys fritid går primært med at se anime sammen med sin kat, og hun føler sig udenfor. Men så bliver hun hyret som ejendomsmægler til at finde et nyt hjem til Spencer, som hun har gået på high school med.
Da Spencer Hill i sin tid flyttede fra Woodlake for at studere, var han bare en nørd, som ingen lagde mærke til – slet ikke Abby Thompson. Han er netop vendt tilbage for at arbejde som astronom på det lokale universitet og har i øvrigt udviklet sig ti l en smuk ung mand, som alle lægger mærke til – også Abby Thompson.
Kan Abby komme sig over sin følelse af mindreværd over, at Spencer er klogere end hende? Og kan Spencer slippe fortiden og frygten for, at pigen, som han var forelsket i, da de gik i high school, stadig er uopnåelig?
Hjem til stjernerne er tredje bind i Woodlake-serien om Thompson-familien. I første bind, Et rigtigt håndværkertilbud, mødte vi Finley og Noah Thompson. I andet bind, Der går altid et tog til New York, mødte vi Paige og Asher Thompson. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.
(En sød, sjov og sexet fortælling, fra 17 år).
Carey Heywood er New York Times og USA Today bestsellerforfatter med 21 bøger udgivet og mange flere på vej. Hun er født og opvokset i Alexandria, Virginia. Hun bor sammen med sin mand, tre nogle gange bedårende børn, en gavtyv af en sort kat og deres fire kilo tunge kamp-Yorkshire Terrier.