Sekter findes overalt i vores samfund, men de kan være svære at få øje på. De eksisterer dog i bedste velgående, og der er mange.
Den tredje episode af SEKTENS GREB handler om, hvordan det er at være et barn i en sekt, og hvordan det er at vokse op i et miljø, hvor man er udelukket fra resten af samfundet. Vi skal møde Fie, der blev børnepræst i Faderhuset og oplevede, hvilke store konsekvenser det har for børn at vokse op i et sekterisk miljø.
I serien SEKTENS GREB fortæller tidligere medlemmer fra blandet andet Jehovas Vidner, Faderhuset, og Evangelist/Powerhouse om deres vej ind og ud af et sekterisk miljø. Vi går bag om de problematikker, som sekter skaber. Vi tager hele rejsen fra den første kontakt og rekruttering til sekten, til sektens psykologi, livet i en sekt, livet som pårørende, exit og de ofte meget store konsekvenser, det har at have tilhørt en sekt.
SEKTENS GREB er produceret i samarbejde med Camilla Johnson. Camilla er selv opvokset i et frikirkeligt miljø, og som ung voksen gik hun ind i Faderhuset, hvor hun var i syv år. I 2016 stiftede hun organisationen Inside Out, der hjælper mennesker, som har forladt et sekterisk miljø og deres pårørende.