Den (alt for store) makeover er anden bog i Kirsten Sonne Harilds serie THE OH MY GODZ om 4 piger, som spiller i band sammen. Serien kan læses af børn fra 10 år.
The Oh My Godz skal spille deres første rigtige koncert til en byfest foran rigtig mange mennesker. Det sætter en vild diskussion i gang blandt pigerne i bandet. Hvad skal de spille, har de overhovedet sange nok, og hvordan skal de se ud på scenen? Det udvikler sig til den helt store makeover med nyt tøj og vilde frisurer. Men for Liva føles alt det nye helt forkert, og nu må hun finde ud af, hvordan hun kan være med i bandet uden at miste sig selv.
Indlæst af Ida Cæcilie Rasmussen 2015.