Det er svært at starte i femte klasse, når man opdager, at andre er ved at få bryster, og man selv kun er vokset i højden.
Traditionen tro fejrer Karla og familie mormors fødselsdag i Tivoli Friheden. Kan Karla snige sig væk til modelkonkurrencen, som hendes mor bare synes er så forkert?
Hvad nu hvis hun blev udvalgt og kom med i modeshowet? Så ville hun få det tøj, mor ikke ville betale for. Tænk hvis hun kunne blive model – blive superstjerne?
Med problemstillinger i tweens-højde giver Karla-bøgerne stof til eftertanke og samtale om hverdagssituationer, som både børn og voksne kan forholde sig til.