En eksplosion på en natklub koster adskillige mennesker livet. Rygter og konspirationsteorier om tragedien spreder sig med lynets hast på nettet, og den formodede gerningsmand, der kalder sig Sendebuddet, truer i en videobesked med flere attentater.
For den forknytte og skarpe politiassistent Henrik Oksman kompliceres efterforskningen af, at han samtidig forsøger at forhindre, at hans dybeste hemmelighed kommer frem i lyset.
SENDEBUDDET er anden bog i den finske Floddelta-serie. Bogen kredser om de tre politifolk – Linda Toivonen, Jari Paloviita og Henrik Oksman. Det er en rystende og rørende krimi om opvækst, fordømmelse og vold. Og om at acceptere sig selv.
Bøgerne i Floddelta-serien kan læses uafhængigt af hinanden.