Da Selma kommer hjem, ligger der en træt statsminister i haven. Han har haft en møgdag og gider faktisk ikke være statsminister længere. Drengen Vagn bor i Husum og har en mor, der er så nærig, at gæsterne selv skal have kage med, når han holder fødselsdag. Og så er der drengen Albin. Hans mor flytter hjemmefra, og det går allerede galt den første morgen, da han taber en skål havregryn, som ryger ud ad vinduet og rammer en mand lige i hovedet.
"Grydeklar" er en samling godnathistorier, der nok skal få børn til at falde i søvn med et smil på læben.
En række danske forfattere står bag de humoristiske historier, der er samlet i bogen "Grydeklar – Godnathistorier, der får børn til at smile i søvne":rnrnAnne-Marie Donslund; Andreas Nederland & Frederik Hansen; Gitte Løkkegaard; Hella Joof; Kim Fupz Aakeson; Lars Daneskov; Line Knutzon; Maren Uthaug; Nikolaj Stokholm; Riising & Roos; Thomas Brunstrøm.