Du kender det fra dig selv. Du er ude for at fiske på søen og fanger ikke noget, fordi et søuhyre har ædt alle fiskene.
Eller… fortælleren i En lystfiskerhistorie kender det i hvert fald ikke. Hun og hendes mand hører om søuhyret fra en særling, de møder ude på søen, og bliver enige om, at han må være bindegal.
Senere forsvinder særlingen sporløst, og en tom båd samt et afrevet ben dukker op i den ellers idylliske Skanderborg sø. Folk begynder at spørge sig selv, om den skøre mand måske havde ret.
Er det virkelig et søuhyre, der står bag, eller findes der en mere logisk forklaring?
