Simon Sebag Montefiore

En vinternat

Слушать в приложении
"Hvorfor er det hele så hemmeligt?"
"Kan du ikke se det? Vi lever i sammensværgelsernes tidsalder. Alting er en sammensværgelse. Selv at tage på skovtur eller at læse digte."

Hvis dine børn blev tvunget til at vidne imod dig, hvilke frygtelige hemmeligheder ville de så afsløre?

Moskva 1945. Mens Stalin og hans stab fejrer sejren over Hitler, lyder der skud. På en bro i nærheden ligger en teenagedreng og -pige døde. De to er ikke hvem som helst, men børn af Ruslands magtelite, elever fra en af de mest eksklusive skoler i Moskva. Er det mord? En selvmordspagt? Eller farligst af alt: en sammensværgelse mod staten?

Under påbud fra Stalin selv sættes en undersøgelse i gang og en række børn bliver arresteret og afhørt, tvunget til at vidne mod hinanden - og deres forældre. I et regime bygget op om frygt og magtintriger er der ikke råd til at træde ved siden af; alt, hvad børnene siger, kan føre til befrielse eller en dødsdom. Ingen har råd til at afsløre de hemmeligheder, de går og gemmer på.

LEKTØRUDTALELSE
"Den fremragende roman henvender sig primært til interesserede i russisk historie, men også til alle, der godt kan lide en velskrevet og rørende historisk roman (...) Romanen udfolder sig som en Matrjosjka-dukke: Der fjernes lag og historien tager nye drejninger. Forfatteren formår på fornemste vis at holde de mange bolde i luften og der er en fin vekslen mellem historie, politik, satire, kærlighed og spænding. Sproget er både detaljeret, morsomt og sanseligt (...) Fremragende roman, med fine anmeldelser fra udlandet, bør stå på alle landets folkebiblioteker."

PRESSEN SKREV
 "I sjældne tilfælde får man det hele i en spændingsroman: underholdning, indsigt, velskriv. 'En vinternat' .. er et af disse tilfælde." - Politiken

"En af den slags velkomponerede og velskrevne romaner, hvor man faktisk har det lidt skidt ved at være så godt underholdt." - Jyllands-Posten

"... velskrevet og veldrejet" - Weekendavisen

"En gang i mellem er man så heldig at få en bog mellem hænderne, hvor siderne bare suger én ind. Sådan er det med En vinternat. Jeg læste de knap 500 sider på otte timer, stort set uden at lægge den fra mig. Fantastisk underholdning, store følelser og smerte, tragedie og lykke klemt ned i fortællingen fra sommeren i Moskva i 1945."
- bogblogger.dk

Simon Sebag Montefiore (f. 1965) er britisk historiker og ph.d i filosofi fra Cambridge University. Han har skrevet de kritikerroste romaner Red Sky at Noon, Sasjenka (Borgens Forlag) og En vinternat (Gads Forlag), som vandt prisen for bedste politiske roman i Storbritannien. Montefiore har desuden skrevet fem historiske BBC-programmer om Istanbul, Jerusalem, Rom, Spanien og Wien, og samt en række prisvindende historiske bestsellere, der er udkommet på mere end 45 sprog.
14:53:52
Правообладатель
Lindhardt og Ringhof
Издательство
Lindhardt og Ringhof
Переводчик
Lærke Pade
Рассказчик
Thomas Gulstad
Год выхода издания
2014
Уже прочитали? Что скажете?
👍👎
fb2epub
Перетащите файлы сюда, не более 5 за один раз