Özlem er bekymret for, at frygt og had mellem befolkningsgrupper vokser i takt med øget terror, krig og indvandring. Hun undersøger, hvor vreden, frustrationen og hadet kommer fra. Kan samtale nedbryde fordomme og skabe forståelse mellem mennesker? Kan vi samtale om alt, og kan samtale ændre holdninger? Eller er det naivt at tro, at man kan have noget til fælles med ekstremister? Og hvad sker der, når vi holder op med at tale sammen?